|
Samling på Ecco Center 2011 |
|
|
|
12 ponyryttere deltog i week-enden 15-16. januar i samlingen på Ecco Center i Tønder Ridehesten.com skrev: "Der er skabt en god tradition for at samle de bedste unge dressurryttere på ECCO Centeret i Tønder i januar, hvor forskellige emner er blevet behandlet gennem årene. Samtidig får rytterne en mulighed for at være sammen, uden hesten eller ponyen, og bruge weekenden til at lære hinanden bedre at kende. Trænere og holdledere benytter lejligheden til at tale enkeltvis med rytterne om planer for den kommende sæson samt evaluere vedkommendes præstationer. Denne weekend er det to Team Danmark trænere, der giver gode råd til rytterne om sportspsykologi og fysisk træning. Desuden gennemgår trænere og holdleder videooptagelser fra sommerens mesterskaber - de taler rideteori med rytterne, og afslutningsvis præsenteres en overordnet sæsonplanlægning." Samlingen var sponsoreret af Thoosbuy Fonden, som velvilligt stillede lokaler til rådighed samt sørgede for indkvartering af deltagerne. Udover ponyrytterne deltog også Juniorrytterne, Ungrytterne samt U25 rytterne, i alt 44 ryttere. På billedet herunder (fra Ridehesten.com), ses ponyrytterne under foredraget om sportspsykologi. Samlingen kørte over 2 dage og blev afsluttet med en frokost, hvor også forældregruppen havde mulighed for at deltage.
Share |