|
Med Jasmin til talentsamling i Middelfart |
|
|
|
| Vi startede med at køre om til trailerparkering, oppe på den store grusplads, til højre for indkørslen. Derefter sadlede vi op. Jeg havde normalt tøj på, men selvfølgelig lidt pænere end ellers. Min pony var ikke flettet op, men striglet grundigt, og havde matchende udstyr. Vi red ned til stalden, og hen til den første ridehal. Der var stillet fire kegler op, som afskærmning. Dem der fik undervisning, red på en 20x40 bane, og os der varmede op, måtte nøjes med 20x20. Ponyerne skulle kun have en let opvarmning (skridt, trav og måske en smule galop). Vi fik en lille ”mikrofon” i øret, så Vibeke ikke skulle råbe så højt. |
Da holdet før os var færdige, kaldte Vibeke os op, og bad om vores papirer. Hun spurgte lidt til, hvad vi red på og hvad vi havde redet. Vi øvede alle tre gangarter hver for sig. Vi fik besked på at ride samlet, middel og fri, i både skridt, trav og galop. I skridt øvede vi mest, at den skulle være blød i takten, og ikke hakke. I traven øvede vi bæring og rummelighed, men også versader, og sidetravers. I galop øvede vi mest, at den sprang opad, men samtidig tænkte frem. Da vi var færdige med at ride, kaldte hun forældre og trænere ned, og fortalte hvad rytteren skulle gøre anderledes.Det var meget afslappende at ride ved Vibeke. Selvom hun ikke sagde så meget, virkede det lige med det samme, og det var så nemt. Alt det man havde bøvlet med hjemme fra, blev med ét rettet. Det var en utrolig dejlig følelse. Omkring kl. 12 var der varm buffet i cafeteriet. Man kunne også købe mad og drikke under hele samlingen…Jeg synes det var en meget lærerig oplevelse, som jeg vil anbefale andre at deltage i. Med venlige hilsner Jasmin Maria Meister Larsen
Share |