nm2007-03-467.jpg
Stævner & Samlinger <> Samlinger <> Samling Ecco Centret 2010 - en artikel af Caroline Aarosin
Samling Ecco Centret 2010 - en artikel af Caroline Aarosin PDF Udskriv Email

Caroline Aarosin på sømmåtte

Sømmåtten ....

Vi mødtes alle på Ecco Centret lørdag kl. 11:30, hvor vi fik tildelt værelser og derefter var der stillet en rigtig flot frokost buffet klar.

Efter maden skulle vi alle springe i sportstøjet og mødes med Søs Feirskov i sportshallen. Søs fortalte kort om hendes baggrund og om den bog hun har udgivet, og derefter lærte hun os den rigtige stilling, hvis man skal stå helt almindeligt op og lytte, uden at belaste kroppen.

Det lærte vi vist alle noget af, for der var ikke én der stod rigtigt J

Senere satte hun os til at gå helt almindeligt rundt på højre volte. Vi gik rundt og Søs kaldte en lille gruppe ind på midten og derefter stoppede hun os andre. Hun fortalte at os der stadig gik rundt ude på volten var ”halvhjernet” og dem der stod på midten ”helhjernet” HVAD tænkte mange af os, Søs kunne jo ikke se hvorvidt vi var kloge eller mindre kloge, men så kom forklaringen... Søs forklarede hvordan man skulle gå og svinge med armene, for at vi kunne blive ”helhjernet” igen J

Efter vores lille gå tur blev vi inddelt i 3 hold hvor vi roterede rundt i 3 forskellige stationer. Første station stod Vibsen for, hvor vi skulle placere en fod på hver vægt, og så skulle vi se om vi havde ligevægt. Det lyder jo rimelig nemt, men det er det bestemt ikke! Næste station stod Jon (landstræner for junior og young) ved. Stationen bestod af 2 stole med roterende sæde. Her kunne vi øve balance fordi stolen både kunne dreje frem og tilbage, til siderne og dreje hele vejen rundt. Man kunne også træne galoptakten, chancementer osv. Sidste station stod Søs ved, hvor vi ved hjælp af elastikker lavede forskellige balance øvelser. Træningen ved Søs sluttede af med vejrtrækningsøvelser og sidst men ikke mindst afspænding og ”Solhilsnen” ;) Jeg tror vi alle har fået rigtig meget ud af timerne med Søs, for det er meget små ændringer vi kan gøre for os selv, for at gøre hverdagen lettere for kroppen.  

Efter en lille pause mødtes vi igen, og så forskellige programmer fra Pony- junior og Young EM. Det gav også en god anledning til at diskutere, hvad vi syntes var godt og skidt. Efter aftensmaden mødtes ponyrytterne og snakkede lidt om den kommende stævneplan, og ellers stod den på hyggeligt sammenvær og hygge snak resten af aftnen.

Søndag morgen stod vi alle klar i sportshallen klokken 07.15. Nogen mindre friske, men vi var alle klar til morgentræningen med Rasmus Bagger. Rasmus sendte os på gåtur og ikke mindst ”positiv” tænkning. Rasmus sagde en god ting at huske på du bruger ligeså meget energi på at tænke positivt som negativt”, så i stedet for at tænkte på alle de negative ting, vi skulle den dag, skulle vi tænke på det positive. Det kunne være store eller små ting, bare det var positivt. Efterfølgende lavede vi en masse positiv-tænknings øvelser, og mod slutningen af morgentræningen delte vi os i 3 hold. Vi skulle nu lave tillidsøvelser, og første øvelse gik ud på at løbe ned igennem rækken med de andre på holdet, mens de holdte den overfor i hånden. Når løberen kom løbende skulle man række hånden helt op i vejret, men det var en stor tillid at sætte til de andre, at de nu også løftede deres arme J Næste øvelse blev straks værre, da den gik ud på at springe ind i armene på de andre på holdet, hvor de skulle gribe dig. Jeg tror alle kom helskindet igennem og næsten alle syntes det var en virkelig fed øvelse. Den var i hvert fald også grænseoverskridende for mange J  

Efter en dejlig morgenmad stod den på mentaltræning med Rasmus igen. Vi fik en masse gode tips og idéer til at kunne klare os i hverdagen og ikke mindst i stævnesituationer. Til sidst i programmet gik vi rundt i 4 grupper hvor vi bl.a. prøvede at stå på søm bræt, hoppe på glasskår, knække bræt og ikke mindst sluge en ildfakkel! Det var meget grænseoverskridende for mange, mens andre var super modige og slugte den i første forsøg ;) Foredraget sluttede af med at vi alle lavede vores egen vinderremse.

Klokken 12 havde Ecco igen sørget for en lækker frokost, hvor mange af vores forældre kom og spise med, hvor vi derefter sagde farvel, efter en rigtig hyggelig og ikke mindst meget lærerig samling, hvor programmet var rigtig godt. 

Der skal lyde en stor tak til Toosbuy Fonden, som havde stillet Ecco Centret til rådighed, det var en fornøjelse at være til samling på Ecco Centret! Og mon ikke vi alle skal hjem på en lille ekstra løbetur, efter alt den gode mad, vi har fået i weekenden, inden vi igen ses til stævnet i Billund

 J Caroline Aarosin  

Søs Feirskov

Jens sluger ild

Rasmus Bagger

Share
 
RocketTheme Joomla Templates