ponytalent_logo.jpg

Banner

er sponsor for ponydressur

- se alle sponsorer -
Indholdsvisningshits : 857703
Vi har 8 gæster online
EM 2011 PDF Udskriv Email

Europa Mesterskaberne 2011

Rytterne der skal repræsentere Danmark ved dette års Europamesterskaber i Jaszkowo i Polen er nu vel ankommet på stævnepladsen. Ponydressur har fået denne melding fra pigerne i Polen:

"Alle dressurponyerne er vel ankommet, og vi står i en fin faststald. Stalden er flot pyntet med dannebrog, selvom svenskerne og nordmændene gør alt for at være bedre end os. Da vi ankom søndag var der ingen dressurbane, blot en bunke sand på marken. Her til aften begynder det at ligne en bane, men vi venter spændt på at se det færdige resultat imorgen. Imorgen er der måling, vet-check og indmarch, og vi glæder os alle."


'Banen' i Polen 

Holdkonkurrencen udskudt

Efter stævnets første Chef d'equipe møde, var der enighed om at afvikle holdkonkurrencen som éen hel klasse samme dag, istedet for at afvikle den i 2. afdelinger over 2 dage. Klassen kunne således udskydes 1 dag og herved når alle ryttere at få trænet lidt på banen, inden det går løs. Holdkonkurencen bliver derfor først redet på torsdag...

Foreholdene til trods, er de danske ryttere ved godt mod og stemningen intakt. Holdleder Rigmor Kristensen fortalte over telefonen, at: "De danske piger er taget til Polen godt inspireret af de danske Juniorer og Youngriders, som jo opnåede historisk flotte resultater med 2 hold SØLV medaljer samt flere individuelle medaljer, ved det netop afholdte EM på Broholm. Pigerne vil ride deres chance og så må vi se hvad det holder til".

Vi venter spændt på at konkurrencerne skal gå igang og ønsker alle de danske ekvipager held og lykke   

 

Billede fra indmarchen, Rytterne var flot klædt på i danske farver og tilskuerpladsen var fyldt med Dannebrog. Selv et lille kiks med den forkerte nationalsang kunne ikke slår skår i den danske glæde. (Foto fra Ridehesten.com)

Danmark nr. 3 i holdkonkurrencen efter 2 ryttere

Efter de første 2 ryttere har været i ilden for Danmark, ligger de danske ponyer på en klar 3. plads. Klassen er selvsagt ikke slut endnu, men godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt. Første rytter for Danmark var Caroline Aarosin med Sl Lucci, som red et super flot program. Desværre var 1 dommer ikke helt 'in line' og gav ekvipagen 62%, mens resten lå sidst i 60'erne og over 70%. Caroline endte på 68%. Maya Jørgensen var næste rytter. Moderbeeks Flo gik et fint program, dog med nogen spændthed og tænding. Parret fik 67,1 og red dermed Danmark ind på en foreløbig 3. plads. Tyskland er klart i føring, efterfulgt af Holland. Pt. er det Belgien, som puster Danmark mest i nakken, men også England har meget stærke ryttere der ikke har redet endnu, så alt kan ske....

EM BRONZE til de danske ponyer

Ponyerne har gjort det igen. Efter en gyser afslutning på holdkonkurrencen, som efter fintællingen resulterede i at Danmark og England deler Bronzen, var det en glad og stolt holdleder Rigmor Kristensen, der ringede hjem og fortalte, at alle pigerne havde redet virkelig flot og overbevisende. Bedste danske ekvipage blev Emile Holm Toft på HB Dreamgirl der scorede 71,889 %. Caroline B. Smidt og ponyen Campari W opnåede 68,833 %, mens Caroline Aarosin og SL Lucci fik 68,276. Maya Jørgensen og Modderbeek's Flo blev bedømt til 67,139 %, og det betyder at alle fire ponyryttere er blandt de 27 bedste ekvipager, der går videre til det individuelle mesterskab som afvikles lørdag. Det blev ikke uventet Tyskland, der løb med EM guldet, mens sølvet gik til Holland. Med denne fantastiske præstation kan landstræner Vibeke Degn Andersen notere sig den 4. hold bronze i træk til Danmark. (se EM gennem tiderne)

Flotte individuelle resultater til de danske ponyer 

Lørdag red pigerne det individuelle mesterskab i dressur. Her blev Emilie Holm Toft bedste dansker på ponyen HB Dreamgirl med 71,395 % og det gav en placering som nummer 11 i klassen. Caroline B. Smidt og Campari W fik 70,895 % og blev nummer 12, mens Maya Jørgensen på Modderbeek’s Flo opnåede 70,710 % og blev nummer 13. Guld- og sølvmedaljen gik til de tyske ryttere Grete Linnemann med Cinderella og Lena Charlotte Walterscheidt på Equestricons Lord Champ, mens bronzemedaljen gik til hollandske Dana Van Lierop på Equestricons Day of Diva.

Kür-finalen
På en delt 10. plads kom de to danske ekvipager Maya Jørgensen på Modderbeek’s Flo og Caroline B. Smidt og Campari W, der begge opnåede 72,975 % i kür-finalen. Emilie Holm Toft og HB Dreamgirl opnåede 72,925 % og blev placeret som nummer 12. Vinderen blev hollandske Dana Van Lierop på Equestricons Day of Diva med 80,4 %, mens sølvet igen gik til tyske Lena Charlotte Walterscheidt på Equestricons Lord Champ som opnåede 78,7%. Tyske Jessica Krieg med Danilo scorede 78,00 % og det udløste bronzemedaljen.  

Ryttere

 
  • Caroline B. Smidt & Campari W
  • Caroline Aarosin & Sl Lucci
  • Maya Jørgensen & Moderbeeks Flo
  • Emilie Holm Toft & Dreamgril

       Reserver: Victoria Vallentin – Natalina, Kristine Bejtrup Koch – Dornick Son

  Resultater

 Website

 

 

 

Share
 
RocketTheme Joomla Templates