2 danskere i top 10 - Anne Tange nr. 5 individueltAnne Tange med Tim fik en fanfastisk flot afslutning på dette års EM, som nr. 5 individuelt. Et EM hvor hun har været 'ankermand' på det danske hold. Hun red en super flot KÜR og scorede hele 70,8% - Een dommer havde endda Anne som nr. 3 og en anden dommer havde hende som nr. 4 - Utroligt flot af Anne som har redet meget flotte procenter hele vejen igennem og som i høj grad var med til at sikre bronze medalje til Danmark i holdkonkurrencen. Også Sofie Hougaard med Dornik Son har haft et meget flot EM. I A-finalen blev det til en placering som nr. 9. Men også her er det værd at bemærke, at en af dommere havde Sofie helt oppe som nr. 3 i finalen - Et super flot EM til Sofie også, som kan vende skuden hjemad med tilfredshed og en bronze medalje om halsen. Se KÜR resultatet her 2 danske ryttere i A-finalenAnne Tange med Tim og Sofie hougaard med Dornik son er klar til A-finalen på mandag. I dag søndag har Sabrina Barnekow med Vermont redet B-finalen. Desværre blev der nogle dyre fejl i programmet så de måtte 'nøjes' med 62% og en 22. plads. Men trods alt et flot EM for Sabrina, som jo var med til at sikre bronze til Danmark i holdkonkurencen. Rikke Lindberg med Brooklands Moonwalker kom desværre ikke til start i B-finalen, men dette til trods kommer Rikke jo også hjem med en flot bronze medalje, og kan glæde sig over dette resultat. | Danmark har vundet Bronze i holdkonkurrencen !!Efter 2. afdeling af team konkurrencen, hvor specielt Anne Tange med Tim viste sig meget stærk, ligger det nu fast at Danmark får Bronze ved dette års EM - Hut' li hut og STORT TILLYKKE herfra I dagens klasse red Sofie Hougaard med Dornik Son 65,88% og Anne Tange med Tim ikke mindre end 70,5% - Anne opnåede hermed en 8. plads individuelt. Sammen med resultaterne fra 1. afdeling rakte det samlede resultat på 202,06% altså til en super flot 3. plads i holdkonkurrencen og altså Bronze til Danmark. Med Bronze medaljen gentager de 4 piger sucessen fra sidste år - En gentagelse er det også, at Tyskland tog guldet, mens Holland vandt sølv. Se resultatliste her Igen STORT TILLYKKE herfra til de danske piger og pøj pøj med det individuelle mesterskab. |
Fortsat stor spænding om bronzen efter 1. afdeling af holdkonkurrencenEfter 1. afdeling af team konkurrencen, som går i PRT, har Tyskland og Holland ikke uventet lagt sig solidt i spidsen af konkurrencen. To danske ekvipager har redet her i 1. afdeling, nemlig Rikke Lindberg med Brooklands Moonwalker og Sabrina Barnekow med Vermont. For Sabrina Barnekow og Vermont blev det til en 8. plads i feltet af 24 startende med 65,6% - Sabrina og Vermont havde et super flot travprogram, hvor Vermont var meget overbevisende, men desværre blev han noget spændt i galopprogrammet. Rikke Lindberg med Moonwalker havde desværre ikke den bedste start til dette mesterskab. Moonwalker virkede ikke rigtig fremme og de måtte derfor nøjes med 61% og en 22. plads Imorgen, torsdag, skal Anne Tange med Tim og Sofie Hougaard med Dornik Son så i ilden. Intet er afgjort endnu, men begge danske ekvipager skal ride godt og solidt for at holde liv i håbet om bronze...PØJ PØJ til Anne og Sofie !! Holdet til EM for pony'er er satGuldpigerne (kat. 1) fra årets Nordiske Mesterskab er udtaget til at repræsentere Danmark til Europamesterskaberne 2009 i Belgien. Kun en enkelt af pigerne har tidligere redet EM, nemlig Sofie Hougaard med Dornik Son, så 3 ud af 4 debuterer altså i EM sammenhæng. Men, med de fremragende resultater og sucessen fra NM i kufferten, skal det blive særdeles spændende at følge holdet, når det gælder konkurrencen mod de bedste i europa. Sidste år vandt Danmark Bronze i holdkonkurrencen...Læs også EM 2008 og EM gennem tiderne STORT PØJ PØJ herfra til alle ! Sabrina Barnekow med Vermont, Anne Tange med Tim, Sofie Hougaard med Dornik Son samt Rikke Lindberg med Brooklands Moonwalker |
Reserve er Frederik Larnæs & Lukas
Share |