nm2008-123.jpg
Stævner & Samlinger <> Ecco Pony Cup <> Vigtig information fra Broholm
Vigtig information fra Broholm PDF Udskriv Email

VIGTIGE ÆNDRINGER


Kære ryttere

Vi har i samarbejde med dressurudvalget evalueret på de uhensigtsmæssigheder, som deling af de 2 kvalifikationsklasser til Ecco-Cuppen kunne/ville give.

Vi har derfor besluttet, med stor velvilje fra de involverede dommere, at alle kvalifikationsklasser til ECCO-Cuppen køres igennem lørdag den 14. maj 2011, som anført i propositionerne. Dog vil klasserne af hensyn til dommerne blive delt op således at 1. fase går om formiddagen og 2. fase om eftermiddagen, så dommerne får nogle timers ro til at hvile øjnene.

Dette betyder også, at alle opvarmningsklasser bliver afholdt fredag den 13. maj 2011 som først planlagt.

I skal være opmærksomme på, at der som følge af dette er lavet en helt ny tidsplan og vi er frygtelig kede af, hvis det får indflydelse på den planlægning i måske allerede har foretaget. Dog er vi overbeviste om, at dette giver de mest lige vilkår for de ryttere, der starter ECCO-Cup.

Det er derfor vigtigt, at alle ryttere tjekker de nye starttidspunkter på klasserne, da de alle er ændret i forhold til vores første udmelding.

Når I kigger på starttidspunktet for de 2 delte klasser skal I være opmærksom på følgende:

  • PRM, kat. 1 – 1. fase: kl. 07.00 – 09.55
  • PRM, kat. 1 – 2. fase: kl..12.55 – 15.55
  • ICJ 1. fase: kl. 10.10 – 13.25
  • ICJ 2. fase: kl. 17.10 – 20.15

Startrækkefølgen for de deltagende ryttere i ECCO-Cuppen foregår ved lodtrækning. Lodtrækningen vil foregå i slottets hovedbygning fredag den 13. maj 2011. Tidspunkt meldes ud senere.

Vi vil stadig være nødsaget til at køre konkurrence på 3 baner nogle timer hver morgen, hvilket bevirker, at der i morgen/formiddagstimerne ikke vil være mulighed for opvarmning på bane 3. Opvarmning vil foregå i det store ridehus samt på den udendørs bane ved det gamle ridehus på modsatte side af vejen. Denne bane vil blive opdelt henholdsvis til ponyer og heste. Ryttere der ønsker at forvarme deres heste/ponyer vil blive henvist til banen ved det gamle ridehus således at den store ridehal er forbeholdt ryttere der skal ind og starte.
I den tid, hvor der er kører konkurrence på bane 3 vil hjemmeværnet stå klar til at følge de ryttere over vejen, som ønsker at opvarme på den udendørs bane.

Vi glæder os til at se Jer alle på Broholm og håber I alle får et godt stævne :)

Share
 
RocketTheme Joomla Templates